Forelskelsens lange arme

Det her digt skrev jeg en dag, imens jeg var på arbejde. Jeg blev simpelthen nødt til at skrive nogle af mine tanker ned – og nogle gange er mine tanker rimende, som I nok har fundet ud af efterhånden, heh.

Digtet omhandler min forelskelse i faktisk en af mine daværende tætteste drengevenner. Jeg kan fortælle jer, at vi kun forblev venner… Og stadig er det den dag i dag. Der er intet akavet i det.

Faktisk så forelskede han sig i en mine bedste veninder (som var en af hans og jegs fællesvenner) og mine følelser kom der da fuldstændig låg på (jeg knallede også en anden – faktisk hans bedste kammerart, en af hans, hendes og mine bedste venner), hvilket jeg havde gjort længe på daværende tidspunkt… Det var noget mærkelig noget, kan jeg se i dag, men det var fint dengang, heh – hvad man ikke kunne da man var yngre, right? thihi.

Tilmed kan jeg fortælle, at den veninde som ham jeg var forelsket i, forelskede sig i, hende og jeg bor sammen den dag i dag. Det gik heller ikke med dem. I har nok opdaget at vi alle var venner, og da jeg altid har været psykolog-veninden (I’m not kidding!), snakkede jeg med den begge to om de to – og de fortalte at de begge to godt kunne lide hinanden, men ingen af dem turde vidst ikke at gøre noget ved det…

Nu er de begge to kærester med nogle andre og glade… Jeg er single, og mindre glad, men sådan er det jo;) hahahha

Tilbage til digtet om hvor besværlig den der forelskelse og kærlighed kan være at håndtere (men man jo intet andet valg har, end at gå hvorhen stiger følger dig, right?!);

Kærligheden har mange arme,

Nogen er kolde, nogen er varme.

 

 

Jeg kan ikke rigtig finde ud af temperaturen på din,

Det eneste jeg ved er, at jeg vil ha? at du skal være min.

 

 

Jeg fortryder sådan at jeg ikke gjorde noget før,

Men du sagde jo at du skulle have tid,

Til at finde ud af hvad der i dit hjerte sig rør.

 

 

Nu kan det være at du bliver taget af hende den anden,

Imens jeg føler jeg står i baggrunden og råber

?Hva? fanden?!?

 

 

Jeg er forelsket i dig,

Det må jeg sku indrømme,

Men jeg er bange for at jeg kun får dig i mine drømme.

 

 

For jeg tror ikke jeg tør vise dig,

Følelserne mine, inden jeg har set dine.