Incestoffer, tvangstanker og neuropatiske smerter, tak

I har ikke hørt fra mig længe. Jeg har længe villet skrive. Men der har bare været så meget. Meget godt og noget skidt.

Jeg har denne gang lyst til at opdatere jeg angående min krop / min tilstand. For der er sket en del…

Sidst jeg fortalte, fortalte jeg at jeg intet fejlede angående veneklapper og neurologisk, at jeg var blevet henvist til en holistisk lægeeksamineret privat og pisse dyr behandler – som skulle betaler 100 pct. af egen lomme. Samt at jeg havde fået en aftale i hus med Center for incestramte i Aarhus. Læs indlægget her.

Hvordan det så er gået siden da? 

Tja… Jeg kom til mine to planlagte samtaler ved center for incestramte og de fandt mig ikke egnet for deres hjælp. Ikke fordi jeg jo ikke kunne kategoriseres som incestoffer, men fordi jeg simpelthen var for velfungerende og klog (sku psykologens ord og ikke mine, heh). Hun mente min relevante viden havde hjulpet min selvbearbejdelse af emnet og andre oplevede traumer i såden en grad, at jeg ikke ville kunne få meget hjælp af at sidde og snakke med en anden om det – og jeg kunne ikke give hende mere ret! Ydermere – og det er nu nok den største årsag, er at center for incestramte ikke specialiserer sig i mennesker med fysiske senfølger – med kun med psykiske – så de havde ikke begreb om hvordan de korrekt skulle håndtere mine problematikker. Så de henviste mig så godt de kunne til Center for funktionelle lidelser i Aarhus, som netop tager sig af sådanne tilfælde som jeg, sagde psykologen. Mere hertil følger længere nede – nu vil jeg nemlig lige fortælle dig om…

Fra den første til den anden samtale med psykologen på Aarhus center for incestramte, skulle jeg udfærdige cirka 25 siders spørgeskema – og dette spørgeskema vidste at jeg åbenbart har tvangstanker. Det er nu ikke noget jeg har lagt mærke til i yderlige grad… Er det ikke normalt, at være noget skal vende HEEEELT rigtigt, inden man kan sætte sin og slappe af i sofaen, at det samme lys skal være tændt på samme måde hver aften, at ens orden at studere til eksamen på ska udgøres som man startede, selvom man godt ved at det er alt for meget og at det i virkeligheden kun går ud over dig selv og din tid til at lave noget rent faktisk produktivt, at jeg ikke bryder mig om at samarbejde med andre, da jeg ikke har tillid til at det så bliver gjort, som jeg gerne vil have det – og sådan nogle ting? Hahahah. Jeg er sku ligeglad med om det hedder tvangstanker –  for mig hedder det; mig – sådan er jeg ! Dog arbejder jeg med nogle af tingene… For eksempel, så er jeg ikke så afhængig af mere, om lydvolumen står på et rundt tal:) Jajajaja, men udvikler sig jo hele livet igennem, ikke sandt:) hahaha

Hvad stillede du op med Center for funktionslidelser?

Forinden jeg overhovedet kunne komme i betragtning, SKULLE jeg henvises af min læge. Så jeg ringede til ham og bad ham om at lave sådan én (jeg havde selvfølgelig fortalt ham alt hvad jeg lige har fortalt jeg inden). Min læge blev skrap overfor mig, fordi han ikke kunne forstå det… Jeg blev irriteret og sagde, at han selv havde sendt mig til neurolog i foråret 2016, til en pisse dyr lægeeksamineret holistisk behandler – men ikke ville dette! Så tror jeg han huskede hvilken patient han rent faktisk snakkede med og sagde, at han selvfølgelig ville lave den straks.

Der gik tre uge. Så fik jeg min note fra center for incestramte, som de havde sagt skulle bruges i min visitering til center for funktionslidelser. Jeg ringede så til center for funktionslidelser, for at høre om de kunne nå at inddrage dette i deres visitering af mig. Jeg fik da at vide, at de aldrig havde hørt om mig, mit CPR-nummer var slet ikke i systemet.

Aj, hvad gjorde du så? 

Jeg blev rasende og forfærdet på min læge. Og jeg skiftede straks læge. Heldigvis kunne jeg komme tilbage til mit “gamle” lægehus og min “gamle” læge, som havde haft mig som patient i mange år, forinden jeg kortvarigt havde været flyttet ud af kommunen.

Jeg fik en tid ved MIN læge. Jeg fortalte ham om akkurart de samme symptomer som jeg også gjorde sidst jeg var patient – på daværende tidspunkt havde han nok ikke set mig i lidt over et år. Han sagde, at jeg skulle komme ind til ham en gang ugen efter og så kunne vi snakke om det… Dér tænkte jeg; “Øh… K?”.

Jeg kom tilbage til min læge den efterfølgende uge og han benævnede mig nu som patient med kroniske smerter. Jeg spurgte ham om han havde kigget alt igennem og havde sat sig ordentlig ind i “mig”, for jeg orkede ikke flere fejl og spildte penge og en krop der stadig ikke virker alligevel… Han svarede; Ja. Og husk lige på, denne læge, MIN læge, har fulgt mig længe. Han sagde da, at jeg har neuropatiske smerter. Han forklarede om dem. Jeg kunne ikke forstå det og sagde at han havde taget fejl, da jeg i foråret 2016 – altså cirka 4-5 måneder inden jeg sad her – havde fået at vide, at neurologen intet havde fundet på mig. Jeg sagde til ham, at jeg var blevet forslået center for funktionslidelser – og det i bund og grund var den jeg var kommet til ham for at få.

Han sagde, at han beklagede over min tidligere læges fejl, men at han kunne se i journalen, at neurologen netop havde fundet noget – hun havde fundet neuropatiske smerter og havde tilmed anbefalet epilepsi-medicin til mig – det er ret stærke sager. Grundet epilepsi-medicin er så stærkt og man ofte tager på af det, startede jeg på antidepressiv medicin i September 2016 – lige som jeg havde fået bekendtskab til at jeg åbenbart har tvangstanker –  og igen var begyndt på drømmestudiet; kandidat i pædagogisk filosofi på Aarhus Universitet.

Nu sidder du sikkert og tænker;

Hvad er neuropatiske smerter? 

Hvorfor antidepressiv eller epilepsi-medicin? 

Hvordan går det så nu? 

Og alt dette vil jeg gerne fortælle dig – en anden dag. Lige nu sidder jeg med en træls smertekrop og nogle irriterende bivirkninger fra min medicin – og skal læse op til en reeksamen – og burde læse til forelæsning til på mandag også… Men jeg skal lære at prioritere (grundet kroppen og de der tanker i hovedet)…

BTW: Jo, jeg blev pissehamendefuckingmegetsur-vred-skuffet-arrig og ked af det, det jeg fandt ud af, at min gamle læge lige havde overset neurologens skriveri i min journal – sådan noget bør fandme ikke ske! BASTA BUM!