Styr jeres magt!

I denne klumme har jeg to scenarier, som begge handler om magtens forskellige facetter. De handler om, at vi som voksne mennesker altid har en magt over de ikke-voksne mennesker.

Jeg skriver om dette, fordi jeg synes, at vi voksne myndige mennesker, skal reflektere over hvordan vi påvirker børnene ? de ikke-myndige, med vores magt. Dette skal ikke henlede til diskussion om det er magt eller ej ? for det er det! Usynlig magt. Specielt den fra forældrene. Pædagogernes er definitionsmagt, professionel magt. Deres magt er mere synlig, da den er defineret, nedskrevet og hvad man kalder ?viden?. I den voksnes øjne er pædagogernes magt sat i en specifik forventningsramme ? men hvordan ser pædagogens magt ud i et barns øjne, tror du?
Barnet har ikke direkte viden om, at pædagogen har en magt over det ? det kan blot mærke det på direkte eller indirekte vis, ergo barnet bliver bekendt med magtens eksistens via oplevelsen af den.

Barnet ser nok de voksnes magt som et spindelvæv; a) enden bliver de først bevidst om dets eksistens, når de er løbet ind i det, b) eller de er på vagt overfor det hele tiden, fordi de af bitter erfaring har lært, at hvis de ikke passer på, får de et lige i hovedet igen, c) eller også er de snu og venter på solen kommer frem, så de tydeligere kan se det ? og undgå det. Langt de fleste børn starter med a og jo flere dårligere og dårligere oplevelser de får bevæger de sig ned til b og c.

Det første scenarie

?Far prikker sin snart syv-årige datter i maven og siger ?tykke mave, tykke mave?. Hun griner af det. De griner begge to. Det er en såkaldt intern joke imellem dem, kan jeg uden besvær opsnappe som tilskuer dertil. Og det er da dejligt. Eller er det det? Det er ikke første gang jeg har oplevet lignende scenarie ? fra moder, fader eller pædagog til en dreng eller pige?

Dette scenarie handler om kropsidealer. Er du klar over, hvor hurtigt, specielt piger, kan få teenageragtige tanker om sin krop? Få tanker om hvordan deres krop egentlig ser ud (hint; en negative krops-selvopdagende tendens) og hvordan de ville ønske den ville se ud? Altså de får idealer for deres krop. Svaret er: Det kan de få rigtig hurtigt. Og de får det jo ikke ingen-steder fra, vel? De får det fra deres omgivelser og de mennesker de omgås. Vi bliver jo ikke født med tanker om, hvordan vi vil lave vores krop om, de tanker kommer til os. Hvor tror I egentlig generelt kropsidealer kommer fra? Ja, de kommer fra os, voksne. Børn er neutrale og vi forpester dem med vores (usynlige) magt.

Ja, vi gør sku! Når vi peger på et 7 åriges barns mave og siger; ?tykke mave? ? så er vi allerede i gang. Grineri eller ej. For de tanker kan manifestere sig i pigens hoved og uden hun selv aner det, ændre hendes tanker om sig selv og hendes krop. Jeg siger ikke det sker, hvis det, som i scenariet her, kun sker én eller ganske få gange. Men hvis det nu uventet sker flere gange af flere forskellige personer, altså pigen aldrig kan nå at dukke sig for det skide edderkoppespind, så ruller snebolden og som tendensen viser i dette land, når det kommer til problematikker angående kvinde-kropsidealer, så har snebolden fart på og bliver tykkere og tykkere ? ligesom de fleste piger føler de er, men oftest ikke er, igen; som vi skal passe på vor 7årige.

Det andet scenarie

?Jeg sidder i toget, som jeg tit gør. Denne gang skal en børnehavegruppe ind. De sætter sig, med hjælp fra pædagogerne, så hurtigt og ikke-larmende, ned som de garanteret kan. Da jeg er uddannet pædagog og har et hjerte der smelter, når jeg oplever sådanne nogle situationer som denne, får jeg et helt naturligt smil på mine læber ? og garanteret også i mine øjne. Mit smilende ansigt får en sød lille pige øje på, vi får altså øjenkontakt. I og med jer sidder alene med tre tomme pladser omkring mig, klapper jeg på pladsen ved mig, for at vise hende, at der er plads hos mig. Pigen smiler tilbage, vender hendes lille krop helt hen imod min retning og hendes ene fod løfter sig fra gulvet. En af de tre eller fire pædagoger som var med denne større gruppe børnehavebørn, griber fat i pigens jakke, ovre på pigens ryg og rykker hende hen på et andet sæde.

Jeg sad lammet. Det var forfærdeligt at opleve. Denne pige blev så forvirret og jeg tror også hun blev forskrækket. Og det kan jeg da virkelig godt forstå!
Pædagogen kiggede slet ikke på pigen, imens hun trak i hende, flyttede hende. Pædagogen sagde heller ikke noget a la; ?hov, du er lige på vej derover kan jeg se, men vi skal lige sidde samlet, så du skal altså lige sidde her ved siden af Xander? ? og endnu bedre havde været hvis hun havde haft overskud til at kigget pigen i øjnene imens. Men det er garanteret netop dét, det handler om; pædagogens manglende overskud. Men hvis pædagogens manglende overskud udmunder i fysisk magtanvendelse imod barnet, så får vi skabt små mennesker, som bliver immune overfor edderkoppespindet eller som lever i overlevelsesmode hele tiden (hint c) i starten af klummen).
Fysisk magtanvendelse. Det lyder vildt. Men denne pige oplevede hendes krop blev flyttet, uden hun selv havde valgt at hendes fødder skulle gøre det ? med en hånd i ryggen der hev i hende og ingen guidene stemme der fortalte hende, hvad der foregik.
Du kan godt se, hvor jeg vil hen ad, ikke?? Vi skal tænke os om. Vi danner små mennesker, vi er altid rollemodeller, vi har altid en magt ? om vi vil det eller ej. Hvordan de små mennesker bliver voksne mennesker (som jo skal tage sig af os en gang), er virkelig først og fremmest op til os. Så vi skal tænke os om!