Studenterhue fås ved straf

Ved siden af at tage en kandidat i pædagogisk filosofi, arbejde som klubpædagog og være blogger er jeg også klummeskribent ved Viborg Stift Folkeblad. Jeg elsker det. Jeg må selv vælge emne, de eneste krav er at det skal være læserne relevant, brugbart – og forståeligt – selvfølgelig:) Hvorfor jeg fortæller Jer dette? Jo fordi, I skal da ikke snydes for mine klummer:) Hih

Denne klumme skrev jeg som skoleåret 2016/2017 skulle til at begynde/lige var begyndt. Enjoy 🙂 

________________________________________________________________________________

Sommerferien er ovre og det nye skoleår er lige begyndt. Det kan jeg især se på min facebook væg, da den prydes af ?første skoledags billeder? af børn med glæde i øjnene og stolte forældre, som ikke kan forstå hvor store deres bette små er blevet.

De her bette små skal gå i skole i mange år. De skal blive kloge. Men hvordan?

Politikere og gymnasielærer fra København har nye ?motivationsredskaber? i hekse-koge-kedlen, om at der skal større og tydeligere straffe og sanktioner på al det snyderi gymnasieeleverne foretager sig. Undervisningsministeriet siger om denne tendens blandt Danmarks gymnasielever, at den er svær at kortlægge, da det oftest ikke opdages, men at den er stigende. Aha. Er jeg den eneste der tænker, at hvis snyderiet ikke kan bevises og dokumenteres, så kan det ikke vides, om der er tale om snyd? Man kan heller ikke vide, om en løgn er en løgn, forinden man har undersøgt dens sandhed? Og mere konkret; man kan ikke sætte sig på en stol, hvis den ikke er der!

Jeg gik i gymnasiet for 10 år siden og da oplevede jeg, at få en masse dårlige karakterer (hvilket stemte overens med min daværende koncentrations- og motivationsevne), men så skete der dét en dag, at vi i dansk skulle afleverer en opgave indenfor mit interesseområde. Denne opgave fik jeg ikke 2 eller 4 for, som jeg plejede ? jeg fik 10. Jeg fik også at vide af læren, at jeg skulle blive i klassen efter de andre var gået. Da de andre var gået, sagde min dansklærer til mig, at han ikke troede på at jeg selv havde skrevet den opgave, da den generelt lå langt over mit niveau. Han sagde da, at hvis jeg ved næste aflevering kunne præstere lige så godt som denne gang, da troede han på mig. Jeg var sønderknust og fortabt.

Det er godt nok 10 år siden jeg gik i gymnasiet, men den gang snakkede mine lærer også om, at det ville blive opdaget, hvis vi snød. Men siden den gang er snyde-tendensen steget, ifølge undervisningsministeriet, og herom siger Noemi Katznelson, som er centerleder for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet i København, at de danske unge gymnasieelevers snydekultur er en konsekvens af en massiv præstationskultur- og præstationspres, hvor en fejl over-problematiseres og negligeres som værende en del af en lærings- og dannelsesrejse.

Jeg vil gerne råbe jagt i gevær!

Hvorfor tror I at snydetendensen er stigende? Hvorfor tror I, de danske unge gymnasielever har denne præstationskultur? Jeg tror ikke på, det er en kultur de unge danske gymnasieelever underlægger sig selv og bevidst selv vælger. Ligesom alle andre tendenser er denne også en spejling af det omkringliggende, det påvirkende; nemlig samfundet.

Danmark er et præstationssamfund, ?hvor bedre kan blive bedre? hver dag. Men vi skal ikke glemme vor grundlæggende matematik; minus plus plus giver minus. Jeg kan godt forstå, hvis snydekulturen er stigende blandt de unge danske gymnasielever – for de er ofre for denne præstationstendens – og de tør nok ikke andet, for hvis de ikke efterlever tendensen, kan det betyde deres fremtid; videregående uddannelse, job, økonomi = livsvilkår i deres kommende ?voksen-liv?. De er presset. Men de er også unge. Og lad dem nu være unge, bare lidt!

Gymnasielever er cirka mellem 15-19 år gamle. Der sker noget særligt i de år. Også i de år. Et menneskes identitetsdannelse går amok i de her år. Der er hormoner, første kærester, kørekort, fester, sport, arbejde, akne, fra teenager til ?voksen? og massive ?hvem er jeg?- eftersøgninger i en verden der ikke vil stå stille. Måske skal politikerne og gymnasielærerne tænke mere over hvorfor denne snydekultur iblandt de danske gymnasielever eksisterer, de skal tænke mere over de menneskelige aspekter end de som dokumenteres på papir!

Det skal vi nok huske, når vi kigger på børnene i Børnehaveklasserne i disse dage ? husk nu, deres skolegang er ikke blot et sted og tid for læring- og læringspotentiale, det er lige så meget, hvis ikke mere, et sted for identitetsdannelse og en dannelsesrejse og samfundet/os/dem omkring dem, skal give de bedste forudsætninger for begge dele.

I øvrigt: Jeg er ikke fortaler for snyd, men derimod mere medmenneskelig forståelse, eventuel mindre arbejdsmængde til den enkelte danske gymnasieelev ? så denne studerende rent faktisk har tid til at lave sine egne opgaver og dermed dygtiggøre sig. Og noget andet er; indtil den unge gymnasieelev er 18 år, kan forældrene vel inddrages, hvis der forelægger snyderi? Jeg mener? Det er vel også et opdragelsesfokus; ?kære barn, du må ikke snyde, du snyder kun dig selv, når du gør det?.