Nytårsforsættets selvforholdenhed

Den første uge i det nye år er overstået.

Kan du mærke den nye dig?

Ja, jeg refererer til al den hurlumhejs der er angående nytår, nytårsaften, nytårsskiftet og de tilknyttede nytårsfortsæt. Nytårsforsættendes tendens såsom at tabe sig, blive mere trænet, ændre jobstilling, få nyt job, få højere løn, rejse mere, opleve mere, leve mere ? er mest ?in?.

Nogle mennesker snakker højt om deres nytårsfortsæt. Det gør de nok, fordi de har en skjult forventning om, at offentliggørelsen af deres håb og indre ønsker for fremtiden, vil biddrage til øget motivation for at gennemføre forsættet. For hvis de ikke gennemfører forsættet, kan de blive mødt af ?Skammens Øjne?, som Sartre kalder den intersubjektivitet, som opstår i det, et menneske bliver målt og bedømt af andres blikke. Ergo de mennesker du fortalte om dit nytårsforsæt kan f.eks. have en mening at fortælle dig om dit engagement eller mangel på samme i gennemførelsen og opnåelsen af dit fortsæt.

Der er også de personer, som tier med deres nytårsforsæt. Det gør de måske fordi de er usikre på, hvorvidt de kan gennemføre forsættet eller/og de er usikre på hvorvidt forsættet egentlig er helt relevant. For hvis det ikke er det, hvorfor så overhovedet gå i gang med det?  Hvorfor så overhovedet fortælle det til nogen? Ergo, dem der tier er nok usikre på relevansen af forsættet, på deres egenskaber til at gennemføre det relevante forsæt. Ergo er den tiende nok usikker på sig selv angående målopnåelse –  og denne usikkerhed resulterer i, de ikke vil risikere et møde med ?Skammens øjne?.

Og så er der de mennesker, som ikke kan se relevansen med overhovedet at lave nytårsfortsæt. Jeg er én af dem. Jeg laver mål for mig selv hele tiden, hele året rundt. Jeg kan ikke se nogen fordrende effekt ved at gøre det til nytår. Der er nogle mål og håb fra det gamle år, som jeg tager med mig i det nye år, hvis nødvendigt. Jeg vil ikke dunke mig selv oven i hovedet eller blive imødekommet af ?Urskammens øje?, hvis jeg ikke opnåede alle mine mål (jeg tæller altså store som små!) i det gamle år. Jeg vil hellere tage den tid til dem hver, som er nødvendig. Alt kan jo ikke nås på et år og nogle ting er altså ikke op til én selv. Og hey ? det hedder jo også et nytårsforsæt, ikke; ?Nyt år ? ny begyndelse, det gamle år lig med gamle jeg, det nye år ? det nye jeg skal laves?, nej, det er en meget moderniseret forståelse af nytårsforsæt-begrebet.

– Psst! Vi har dog alle dén ting til fælles, at vi forholder os til os selv ? på den ene eller anden måde. Dén effekt har nytåret på os alle sammen. At vi oplever vores ?selv? i kraft af at vi forholder os til at vi kan forholde os til os selv, som vores ærede Søren Kierkegaard har skrevet i ?Sygdommen og døden? (1849):

?[?] Selvet er et Forhold, der forholder sig til sig selv; eller er det i Forholdet, at Forholdet forholder sig til sig selv. Selvet er ikke Forholdet, men at Forholdet forholder sig til sig selv. [?]?

…Så, om du er tilhænger af nytårsfortsæt på den ene eller anden måde, eller, ligesom jeg, ikke kan se relevansen, effekten og motivationen af dem, så vil jeg æde min gamle hat på, at nytårsskiftet får dig til at forholde dig til dig selv og din måde at leve på. Det er som en centrifugalkraft, som menneskeheden ikke kan fraruske sig. Men det er altså også okay at reflektere over sig selv og sin tilværelse ? det må bare ikke tage overhånd.